Kan det lade sig gøre at fejre jul helt alene?

Ja, det kan det! Læs selv videre!

I år skulle jeg for første gang fejre jul alene, idet mine børn og børnebørn skulle fejre jul hos svigerfamilie eller hos deres mor, men jeg har altid sagt, at hvis situationen opstod, så ville jeg rejse i julen.

Derfor gik jeg på jagt efter en rejse, der lige netop passede mig. Det skulle i hvert fald være sydpå, og her havde jeg ofte tænkt på Ægypten, men nu var jeg ikke længere så hooked på det. Nej, nu hed det Østrig, Italien eller Spanien. Så jeg gennemtrawlede forskellige rejseselskabers juletilbud, men kun et sted fandt jeg noget, der passede mig, og det var desværre udsolgt, inden jeg fik taget mig sammen til at reagere på det. "Men jeg kunne komme på en venteliste", sagde rejseselskabet, da jeg ringede. Det havde jeg nu ikke tid til at vente på, så jeg søgte videre.

Jeg går dårligt pga slidgigt, og det gav et problem, for i mange af rejsetilbuddene var der inkluderet byvandringer, og de ville være for krævende. Men der var også andre grunde til at jeg siede dem fra. Men i en af turene i Østrig så jeg, der var  indeholdt wellness. Det ændrede min søgning på Google til Jul, wellness, og et rejseselskab, der hed Spa Tours dukkede op.

Fordelen var her, at alle deres destinationer indeholdt wellness, der var valgfri ankomst og valgfri antal dage. Det passede mig fint, for så kunne jeg stadig nå at få lidt af julen med derhjemme. Oprindeligt valgte jeg så et fint sted i Italien, og ringede derefter til rejseselskabet, men igen var det desværre udsolgt, men sagde han, de havde et fint sted i Nordtyskland, Travemünde, der betragtes som Lübecks havneby. A-rosa hed hotellet, som de havde virkelig gode erfaringer med. Det blev valget inkl 2 x massage fra den 23.12 - 26.12. 

At jeg landede lige et sted, der var noget for mig, vidste jeg ikke, og heller ikke at jeg ville få svært ved at få armene ned af begejstring bagefter. Læs selv min dagbog i højre spalte!

Godt nytår til alle!

Kulturtur uge 6 - Tilgængelig nu! -Og dermed er kulturturen slut

På vej i sejlrenden over Elben!

Endelig lykkedes med redigeringen af  Uge 6 at få afsluttet min lange rundrejse. Stort var det at følge i fodsporene af napoleons nederlag ved Waterloo i 1815, samt Overloon og Arnhem, hvor der i 2. Verdenskrig blev kæmpet hårdt for at få afsluttet krigen. 
Et besøg i Teutoburger Wald, hvor 3 romerske legioner i år 9 blev overvundet, og til den mere muntre side, at jeg dumpede ind i byfest for fuld damp i Osnabrück.
Afslutningsvis et besøg i den tyske flådehavn wilhelmshaven og en sejltur med færgen over Elben.
Endelig hjemme og med et glædeligt gensyn med familie og venner. Vi havde savnet hinanden.










I et nyt indlæg vil jeg prøve at give et overblik over fordel og ulemper ved at begive sig ud på lang kulturtur, men ikke nu, for jeg skal lige en gang til have løbet alle siderne igennem for at fange sidste eventuelle fejl først.

God fornøjelse med læsningen, som jeg håber kan inspirere andre til at drage ud og være nysgerrig.

Kulturtur uge 5 - Tilgængelig nu!

I uge 5 bliver det en tur ad Memory Lane, idet jeg forlader Santiago de Compostela og følger den Camino, jeg gik i 2010, baglæns. 

Jeg møder danskere og amerikanere, der er på Camino og får udbytterige samtaler med dem. 

Senere forlader jeg Caminoen i Leon for at gøre en afstikker til den betagende bjergkæde Pico de Europa, hvor der bl.a. findes bjørne.

Derfra går turen over diverse vinområder, hvor jeg får to kasser vin med derfra. Jeg besøger steder, hvor jeg snuser til historiens vingeslag, drager ind i en sprækkedal og ser en koloni gåsegribbe og gør til sidst klar til at forlade Franskrig og starte min sidste uge, den sjette.

Kulturtur uge 4 - Tilgængelig nu!

I uge 4 går turen efter en omvej til skønne steder ud til kysten syd for Malaga, ned omkring Gibraltar, over Badajoz ind i Portugal og op til Santiago de Compostella. Sidstnævnte med afstikker til bl.a. Finisterre vækkede gamle minder. 

Herom kan man læse i mine dagbogsbeskrivelser fra Caminoen i 2010 og 2012. Jo mere jeg flytter mig, des mere er turen en appetitvækker til steder, jeg har lyst til at besøge igen. Men døm selv!

Billedet viser en legeplads ved Ciudad de Cultura de Galicia ved Santiago de Compostella. Et stort og spændende arkitektonisk byggeri.

Kulturtur uge 3 - tilgængelig nu!

Uge 3 i min Europæiske kulturturomhandler mest min deltagelse i et yoga og mindfullnes kursus i Andalusien, Spanien. Jeg var afsted på en 6 ugers rundrejse, og havde valgt et kursusophold undervejs, da jeg kørte alene og ønskede i en periode at være social.

Opholdet var meget vellykket, hvis jeg lige ser bort fra den hund, der gøede 24/7og som jeg lod mig irritere af.

Billedet forestiller mine medrejsende til mindfullness på en bjergtop, men ellers kan der læses om opholdet i højre spalte.

Min europæiske kulturtur redigeres

Jeg troede som nævnt under den første del af min beskrivelse af turen, at jeg kunne redigere min dagbog på iPad og iPhone, så det var en stor overraskelse for mig, at dette ikke var tilfældet. Heldigvis kunne jeg derefter rydde et andet domæne, jeg ejer, kongevej.net, og oprette en midlertidig rejseblog der.
Jeg kunne hente en app ned fra Appstore, og det fungerede fint, syntes jeg, men hvad jeg ikke vidste var, at når man så bloggen på en pc, så var der billeder, der enten var sidevendt eller stod på hovedet. På min iPad så det normalt ud, så jeg opdagde det først, da jeg kom hjem.

Nu er jeg begyndt på den proces med at flytte dagbogen tilbage i denne rejseblog, og det betyder selvfølgelig, at billederne bliver vendt rigtigt, stavefejl og dårligt sprog bliver rettet, detaljer tilføjet eller fjernet, samt yderligere billeder og måske videoer tilføjet, så den forhåbentligt fremstår mere læseværdig.

Den vil blive opdelt i kapitler efter de uger, jeg var afsted, så det er lettere at finde ud af, hvor jeg befinder mig.

2019 - Min europæiske kulturtur

Berlin - Gedächtniskirche

Jeg besluttede mig for i løbet af de første måneder af 2019 til at køre en tur rundt i Europa for at se nogle af de steder, jeg havde læst og hørt om gennem årene, f.eks. historiske skuepladser for store slag, spændende museer, imponerende slotte og borge, berømte kunstværker, eller ture i betagende natur, alt sammen dækket af et strøg af  kulinariske oplevelser i de større byer, som turen bringer mig igennem.

Starten går den 8. april 2019, som for mig også er et jubilæum, for det var den dag, hvor jeg for 2 år siden faldt om, og 14 dage senere var udstyret med pacemaker. I dag har jeg det godt, og er fuld af mod på den rejse, jeg skal ud på.
Følg selv med i højre side under "Min europæiske kulturtur", hvor jeg vil dele mine rejseoplevelser med jer, efterhånden som jeg kommer frem.

Camino 2017 - Nordruten som blev væk!

Hvorfor kom jeg ikke afsted i 2017, som planlagt? Hvorfor kan livet pludselig spille en et pus, bedst når man tror, man har styr på det hele? 
I april 2017 midt under planlægningen af min næste Camino, falder jeg om, kommer på sygehus og får indopereret en ICD - en pacemaker. Er det så slut med Camino?
Camino er som bekendt ofte en livsvarig forelskelse i at vandre med sig selv til Santiago de Compostella. Både en ydre rejse, men så sandelig også en indre! 
Læs selv beretningen ude til højre!!

Hotdog fra Pompeji - og hvad der mere hændte!

Hvornår får man lov til at tage på ferie med sin voksne datter? I juni 2018 lykkedes det, og sammen tog min datter Cecilie og jeg til Pompeji for at nyde solen, ruinerne og Vesuv, men også at bo på et resort, hvor alting bare gik op i en højere enhed, på trods af, at jeg kom til skade med den ene fod.

At komme afsted med sin datter alene, giver en chance for en ferie med megen intimitet og nærhed, som der ikke er muligt at opnå i hverdagen, fordi hun bor med sin kæreste i København og jeg i Haderslev. Så når chancen opstår, så er det med at komme afsted.

Det blev ikke en ferie, hvor vi tog meget rundt, for at se mest muligt, men en ferie med et afstressende indhold i form af bøger, pool, god mad og pragtfulde vine.

Men læs mere om ferien på bloggen i højre side.

Jeg skriver i dagbogsform, og håber det kan animere andre til at besøge denne del af Italien, hvor modsætninger trivedes side om side, men med det kvalitativt bedste i forgrunden.

Camino 2015 - Langs Biscayabugtens kyst - Endelig færdig!

Om det var årets sommer med varmerekorder og tropenætter, eller om det var andre ting, der fik det til at trække ud, er ikke til at sige, men nu er Camino 2015 lagt ud, så den kan læses nedenfor i højre side. Jeg synes selv den er vellykket med mange gode billeder, for under redigeringen blev det klart for mig, at jeg slet ikke er færdig med at gå Camino. Det var en oplevelse!

Det er slet ikke til at beskrive den glæde, jeg oplevede undervejs. Caminoerne i 2010 og 2012 var også dejlige, men måske var det nærheden til havet, der var den store forskel? Undervejs blev jeg svalet af kølende briser, der fór ind over land og omsluttede mig. Måske var det mødet med nogle nonner, der sang Bob Dylan, eller at jeg mødte det hjemlige i form af en hot dogs? Eller skønheden i Guggenheimmuseet i Bilbao? Eller var det glæden over fiskene, der svømmede rundt om fødderne på mig, når jeg efter en lang dags vandring hengav mig til en velsignet svømmetur i det klare vand?

Jeg har ikke fortrudt en eneste af mine vandringer, og lysten lever mere end nogensinde, men i april 2017 blev jeg syg med nedsat pumpekraft i hjertet, og mine hofter er lidt slidte, men alligevel lever drømmen om at gå Caminoen i sin fulde længde stadigvæk. Jeg er nu gået på pension, og jeg kan selv vælge, hvor meget tid, jeg vil bruge, hvor og hvornår jeg vil gå og i det hele taget tilrettelægge caminoen bedre efter min formåen.

Så her til august starter jeg i et forløb, der gennem kost og træning forhåbentligt kan give mig de resourcer, der skal til, for at jeg kan komme afsted igen.

Buen Camino!

Camino 2015 - Langs Biscayabugtens kyst - under udarbejdelse

Så er jeg endelig kommet i gang med at bearbejde dagbogen fra min Camino del Norte i 2015, hvor jeg gik fra Biarritz til Santander, hvor jeg fulgte det meste af kysten. En utrolig smuk tur, men også meget krævende.

Alle de små idylliske kystbyer lå som perler på en snor, til tider også med indbydende strande, og det kan være svært at modstå at hoppe i vandet efter timers svedig vandring. Og det gjorde jeg heller ikke. Det er nok den camino, hvor jeg har taget mig tid, og ikke bare suse afsted. Især tog jeg tid til at nyde San Sebastian og Bilbao, hvor Guggenheim museet næsten er et must, hvis man er til kunst!

Turen er udfordrende. Du går ad besværlige stier op, over bjerge, hvor det er vigtigt at have godt med vand med, men så vil du også møde dejlige alberguer, især la Cabaña del Abuelo Peuto i Güemes var en behagelig oplevelse og et dejligt sted, som man ikke bør snyde sig selv for.

Men alt det vil jeg fortælle om, når jeg lægger dagbogen ud på et tidspunkt!

Camino 2012 - Fra de høje bjerge til det klare vand!

Så er det lykkedes at få billeder og tekst fra min næste camino redigeret og lagt ud. Håber I vil finde den spændende og inspirerende, men også udlede hvor forskellig den var fra den første camino i 2010.

Som et højdepunkter kan nævnes:

• Pyrenæerne med de store bjerge og alle orkideerne
• Estación Canfranc - den nedlagte jerbanestation
• Leon -  Katedral og tapaz
• Sørøverbaren i Finnisterre
• Alle de søde Pilgrimme fra hele verden

Noget, jeg har lært fra mine caminoer er at holde turistgenet i ave, så det ikke bliver en konstant opsøgen af historiske steder, museer, mv. for der er rigtig mange spændende steder undervejs, som rummer en historie, der også er værd at interessere sig for, og ikke mindst forsøge at tale med lokalbefolkningen, som jeg altid har oplevet venlig og imødekommende.

I stedet planlagde jeg med et ophold i Leon, og der valgte jeg så at være i to dage for at restituere, se seværdigheder og nyde kulturen. Det gør jeg også i 2015, hvor jeg bliver to dage i Bilbao. (Denne Camino bliver den næste, jeg lægger op.

Jeg har forsøgt at lære spansk på kurser herhjemme, og det hjælper da lidt med nogle gloser, men man kan sagtens klare sig med engelsk, men ude i de små byer kan man ikke forvente at alle indbyggere taler engelsk. Et godt tip er at man fortæller, at man kommer fra Danmark og kender fodboldspilleren Michael Laudrup. Ham kender de også de små steder. :-)

Når jeg nu 5 år senere læser beretningen under redigeringen og ser billeder fra turen, trækker det stærkt i mig til at komme derned igen, men i 2017 blev jeg hjertepatient og måtte aflyse min planlagte camino 2017, som skulle have været en fortsættelse af caminoen i 2015.

Jeg bliver 65 år i år og går på pension til september, og det var min plan at vandre hele ruten og ikke kun de bidder, jeg hidtil har gået. Tiden må vise, hvad det bliver til.

Camino 2012 - Er under redigering!

Jeg er nu i fuld gang med at redigere teksten og billederne til min Camino i 2012. Teksten er færdig, men jeg mangler at få billederne på plads.

I Camino 2012 fortæller jeg om den gamle jernbanestation Canfranc Estación, som jeg passerede først på ruten ned fra Pyrenæerne, og som jeg i 2014 igen besøgte på en almindelig ferie for at fotografere mere indgående.

Problemet med at være pilgrim, er at hovedformålet er at gå, og for mange i eftertænksomhed og ro, og derfor er der sjældent lejlighed til at lege turist, for gør man det, så mister pilgrimsturen focus, synes jeg. Det er derfor bedre at gøre som jeg, vende tilbage som turist til de spændende steder på en senere tur, fx som jeg gjorde i 2014.

Selvfølgelig ser jeg også nogle ting, for ind i mellem lejer jeg mig ind på et hotel og bliver der et ekstra døgn, mest for at blive restitueret, få vasket tøj og få sovet ordentligt. Ved den lejlighed besøger jeg museer, katedraler mm.

Glæder mig til at dele Camino 2012 med jer.