Om det var årets sommer med varmerekorder og tropenætter, eller om det var andre ting, der fik det til at trække ud, er ikke til at sige, men nu er Camino 2015 lagt ud, så den kan læses nedenfor i højre side. Jeg synes selv den er vellykket med mange gode billeder, for under redigeringen blev det klart for mig, at jeg slet ikke er færdig med at gå Camino. Det var en oplevelse!
Det er slet ikke til at beskrive den glæde, jeg oplevede undervejs. Caminoerne i 2010 og 2012 var også dejlige, men måske var det nærheden til havet, der var den store forskel? Undervejs blev jeg svalet af kølende briser, der fór ind over land og omsluttede mig. Måske var det mødet med nogle nonner, der sang Bob Dylan, eller at jeg mødte det hjemlige i form af en hot dogs? Eller skønheden i Guggenheimmuseet i Bilbao? Eller var det glæden over fiskene, der svømmede rundt om fødderne på mig, når jeg efter en lang dags vandring hengav mig til en velsignet svømmetur i det klare vand?
Jeg har ikke fortrudt en eneste af mine vandringer, og lysten lever mere end nogensinde, men i april 2017 blev jeg syg med nedsat pumpekraft i hjertet, og mine hofter er lidt slidte, men alligevel lever drømmen om at gå Caminoen i sin fulde længde stadigvæk. Jeg er nu gået på pension, og jeg kan selv vælge, hvor meget tid, jeg vil bruge, hvor og hvornår jeg vil gå og i det hele taget tilrettelægge caminoen bedre efter min formåen.
Så her til august starter jeg i et forløb, der gennem kost og træning forhåbentligt kan give mig de resourcer, der skal til, for at jeg kan komme afsted igen.
Buen Camino!