2019 - Uge 6 - Min europæiske kulturtur - Waterloo, Arnhem og byfest

Jeg er på den ene side lettet over, at jeg nu i uge 6 kan se en ende på turen på grund af det dårlige forhjulsleje, som har været ret irriterende at køre med. 

På den anden side er der stadig et par spændende steder at besøge, fx Waterloo, hvor Napoleon led sit endelige nederlag, Broen i Arhem, der blev kæmpet så hårdt om i slutningen af 2. Verdenskrig og Overloon War Museum. 


Derfra kører jeg ind i Tyskland for at se det sted i Teuteburger Wald, hvor 3 romerske legioner blev tilintetgjort af germanerne i, hvad der også kaldes Varusslaget efter den romerske general, der førte legionerne. 


Sluttelig og hvad jeg ikke vidste, var at jeg ville overnatte midt i en byfest i Osnabrück med dejlig musik. 


Alt dette og lidt mere fortæller jeg om i sidste afsnit af min europæiske kulturtur.



Waterloo museum – Arnhem


13.05.2019
Jeg vågnede ved 2-tiden, fordi jeg igen havde en af mine tunneldrømme, der også indbefattede en hvis mængde lange slanger. Jeg var ikke alene, men jeg ved ikke, hvem jeg var sammen med. Så jeg valgte at rode lidt med nyheder på DR og Jydskevestkysten for at få drømmen på afstand.
Sønderjyske spillede sig en mulighed for en plads i europæisk fodbold af hænde ved at tabe 4-3 i Randers efter at have haft spillet og de fleste skud på mål. Desværre var Randers gode på dødbolde, og så behøver man ikke arbejde så meget for sagen. Der er kort og godt plads til forbedring til næste sæson.
Jeg faldt i søvn igen, og sov faktisk godt indtil kl 7, hvor jeg stod op og badede, samt pakkede medicin til de næste 7 dage. Kl 8 havde værtinden på “Le chambre de Lola” lavet fin morgenkaffe til mig, som jeg indtog sammen med hendes hund, der holdt sig tæt til mig.

Hendes mand og søn var taget hjemmefra. Jeg fortalte, at jeg havde spist pizza hos sønnen i går. Hun fortalte, at Jan, som sønnen hed, var ved at tage uddannelse i marketing, og at hun selv arbejdede indenfor tøjbranchen, og faktisk var hendes veninde og samarbejdspartner også dansker.

Hunden blev ved med at sidde hos mig. Jeg troede, det var værtinden, der hed Lola, men da hun kaldte på hunden, gik det op for mig, at det var den, der hed Lola. Det smilede jeg af, fordi den tanke havde jeg ikke lige tænkt!

Da jeg var færdig med kaffen, sagde jeg farvel, fordi jeg forinden havde pakket bilen. Hun ønskede mig god rejse videre frem og gav mig en krammer.
Det var egentligt rart at bo privat, fordi de var søde og opmærksomme. De havde bla. lagt chokolade til mig, som jeg kunne sove på. En lille ting, men i den store sammenhæng, alligevel noget, der viser betænksomhed. Det gjorde også noget ved mig, fordi jeg også passede bedre på med alt, og kom sønnen i møde ved at spise der, hvor han arbejdede.
Værelset var også så fint, så fint. Det lover godt for deres forsøg på at være udlejere.
Kanoner på den gamle slagmark ved Waterloo - Men alt ånder fred!
Derefter kørte jeg ud til monumentet med løven og museet for slaget ved Waterloo i 1815, hvor Wellington med den engelske hær, og Blücher med den preussiske slog Napoleon endeligt. En af årsagerne til nederlaget var bla. at en af hans generaler, Grouchy, med en styrke på 35.000 mand undlod at komme til undsætning, fordi han ikke ville bryde sine ordrer, på trods af han blev opfordret til det af sine undergeneraler, Men det ved jeg mere om, når jeg har set det hele på museet.

Løvemonumentet ved Waterloo - Man skal være i god form!


På en stor høj, højere end Jellinge-højene stå ren statue af en løve. Går man derop, kan man se ud over slagmarken. Der er et kort, så man kan se de franske, preussiske og engelske stillinger.
Jeg må sige, at det er et af de flotteste museer, jeg nogensinde har været i. Det lå under jorden og var helt moderne. Jeg blev fra starten udstyret med audioguide på engelsk, og den førte mig gennem hele udstillingen i løbet af de 2 1/2 time, jeg var der.
Både den forudgående historie fra Napoleon steg i graderne, indtil han lod sig udråbe til kejser og til efterspillet efter Waterloo, blev gennemgået. Det endte med, at  Napoleon drog i eksil på St. Helena. Denne gang ville man ikke risikere, at han vendte tilbage, som han gjorde fra Elba.
Napoleon og hans generaler lægger planer!

Meget detaljeret alt sammen, og med mandsstore voksfigurer af deltagerne med deres heste og udstyr.


Desuden var der en 3D film med skuespillere, der viste slagets gang.

Jeg afsluttede besøget med at gå op på højen, 200 trin, hvor jeg fik et overblik over slagmarken. Der var et kort, så jeg kunne se, hvor de forskellige tropper var til stede, eller deployeret som det hedder på fagsproget, Det er svært at forstå, at på de marker, der fremtrådte så idylliske i solen, skulle dække over et afgørende slag i den europæiske historie.

Kan man sammenligne Napoleons magtbegær med Hitlers? De minder om hinanden, men Napoleon var ikke racistisk, dvs som Hitler, der havde myrdet jøder, modstandere, psykisk syge og handicappede, og han gennemførte reformer i Frankrig, der var til gavn for folket, fx. at man blev bedømt på kvaliteter og ikke længere på herkomst.

Napoleon og hans generaler overlevede krigen, hvorimod Hitler begik selvmord, ligesom en del af hans følge begik selvmord, fordi de ikke ville stå med ansvaret for de forbrydelser mod menneskeheden de udførte, andre fik dødsstraffe eller lange fængselsstraffe, en enkelt, Rudolf Hess, sad livslang ligesom Napoleon.
Godt tilfreds startede jeg bilen for at køre mod Overloon War Museum i det sydlige Holland. Jeg havde set billeder derfra, og det virkede til at være meget stort.
Siden jeg kørte fra Sydfrankrig er jeg i stigende grad blevet irriteret over en generende lyd, ligesom jeg får ondt i speederfoden, når jeg træder på den. Det skyldes vibrationer, der slår op igennem, og det hele får mig til at tro med sikkerhed, at der er et leje, der er gået itu.
Der var en smule i starten af ferien, som jeg tog som dækstøj, fordi jeg lige havde fået aluminiumsfælge med sommerdæk, og jeg tænkte, at dem skulle jeg lige vænne mig til. Men nu er lyden stigende, så passer mig godt at være nået så langt hjemturen, som jeg er, nu hvor jeg er i Osnabrück, mens jeg skriver dette.
Overloon War Museum


Model af tysk jernbanekanon
Hvad jeg ikke vidste var, at der rundt om byen Overloon havde været nogle hårde kampe mellem tyskerne og de allierede, og det medførte, at der kort efter krigen blev oprettet et museum, som senere flyttede ind i nye bygninger.
















Tysk Panther kampvogn!
En del af det materiel, der blev vist, var renoverede ting, der stammede fra slaget. 

Man kunne således se, at på en amerikansk kampvogn, der havde fået en træffer, sad tårnet løst. 

Også en tysk Panther kamvogn, der var blevet ramt af et raketstyr.

Underligt nok var der ikke et eksemplar af den frygtede tyske Tiger kampvogn, som alene ved dens myte spredte rædsel blandt de allierede.










Den berømte engelske Spitfire, der vandt slaget om England.
Der var også flere flyvemaskiner, en spitfire jager og en B25 bombemaskine. 

En enkelt ting var ikke fra 2. Verdenskrig. 

'Det var et enormt amfibiekøretøj på 100 t, som man havde anvendt i Vietnamkrigen der, hvor landgangsfartøjer ikke kunne nå helt ind. Der blev lavet 20 af dem, og den eneste tilbageværende var den i Overloon.
Efter Overloon satte jeg kursen mod Nijmegen og Arnhem. 

Broen i Arnhem

Da jeg kørte over og senere stdo og betragtede broen over Arnhem, så virker alt fredsommeligt med trafikken og den blå himmel. Ligesom ved Waterloo og de andre krigsskuepladser er det svært at forestille sig, at der her foregik nogle særdeles hårde kampe.

I slutningen af krigen udtænkte den engelske general Montgomery en plan, Operation Market Garden, at hvis de allierede ved hjælp faldskærmstropper kunne erobre 5 broer, så kunne man være i Berlin og få krigen afsluttet. Det var vigtigt at få broerne, for hvis tyskerne sprængte dem, så ville fremrykningen blive forsinket. Broen i Arnhem gik over den store flod Rhinen, og bag ved floden ville tyskerne kunne lave et stærkt forsvarsanlæg.
Den berømte bro over Arnhem!
Alt så ud til at lykkedes på nær i Arnhem. Der havde man undervurderet tyskernes styrke i området, og at man samtidig havde svært ved at kæmpe sig frem til at undsætte styrken ved Arnhem. Denne modige kamp er udødeligt gjort i filmen: “A bridge too far” og broens navn er i dag “John Frost Bridge”, efter den allierede general, der havde kommandoen der. Jeg skulle selvfølgelig have et billede af broen.
Ville gerne igen have kunnet forstå sproget. Så jeg valgte at køre over grænsen, der hvor den var nærmest. Da jeg kom over, bestemte jeg mig for Osnabrück, fordi byen lå, så der ikke ville være så langt at køre op til Wilhelmshaven, hvor den sidste ting, jeg ville se, lå: Det tyske Marinemuseum.

Selv om jeg på turen har beskæftiget mig med krig, så glæder jeg mig over, at det ikke er gået videre til mine børn. Vi snakker aldrig om krig, kanoner, mm. Og det er heller ikke gået videre til børnebørn. Det er jeg lykkelig over.
Jeg valgte et hotel i Osnabrück, Hotel am Nicolaiort, fordi jeg læste, at man kunne gå direkte ned i gågaden, og at der var offentlig parkering i nærheden.

Jeg bookede for 2 nætter, dels for at slappe af fra bilens problemer, dels for at hygge mig.
Da jeg nærmede mig og kom ind i den, faldt min gps ud. Det sker, når det ene lands netværk ikke længere dækker ind i det andet land. Selv om telefonen står til automatisk, så skal jeg alligevel ind at vælge manuelt. Jeg beskrev problemet tidligere, fordi det samme skete for mig tilbage i Portugal.
Jeg fik gps på igen, og da der var en parkeringskælder tæt på hotellet, tog jeg bare den. Det viste sig at være klogt, for hotellet lå lige ovenpå, og det var super hyggeligt.
I receptionen fortalte de mig, at de havde festuge, så indtil kl 22 skulle jeg belave mig på høj musik, og ganske rigtigt kunne jeg høre rockmusik.
Heldigvis fandt jeg ud af, at det lige netop var den type musik, jeg kunne lide, da jeg lidt senere gik i byen.

Orkestret var rigtigt godt og var et Queen coverband, ligesom det, der turnerer hjemme i Danmark.

Fordi klokken var så fremskreden, valgte jeg at spise en MacDonald burger, og det er den bedste burger, jeg nogensinde har fået fra det sted. Ikke noget med blødt brød, dårlig bøf og flad salat. Brødet var dejligt sprødt, bøffen velsmagende og salaten frisk. Uhm!
Efter det satte jeg mig på en bar og fik 2 fadøl, mens jeg nød musikken. Da den sluttede kl. 22 drak jeg ud og gik hjem på hotellet. Byen var et udmærket valg for mig.
Tyskerne har en behagelig måde at hygge sig på til festival. De sidder udenfor barer og restauranter og snakker på livet løs, og selv om der er boder alle vegne, der sælger drikkevarer og øl, ser jeg ingen berusede.

Mai-fest in Osnabrück


14.05.2019
Da jeg havde valgt at blive i Osnabrück i to nætter, tog jeg mig god tid til at skrive dagbog under morgenmaden. Hotellets buffet var rigtig lækker og appetitlig med stort udvalg. Morgenmaden var inkluderet i prisen for værelset, som ikke var særlig dyr i betragtning af, der var stor byfest.
Efter morgenmaden ville jeg ud at se byen og få ordnet nogle ting. Så jeg gik ved 11-tiden og beregnede, at jeg kunne nå hjem og få en eftermiddagslur.
Desværre viste det sig, at mine ben og hofter lige netop i dag valgte at strejke, så det blev en trættende bytur, hvor jeg hele tiden måtte hen at sidde et sted og strække ryggen. Det plejer at hjælpe. Men nu slut med klynkeriet.



Osnabrück blev svært beskadiget under krigen, og mange af de historiske bindingsværkshuse gik tabt. Man har efterfølgende forsøgt at genopbygge husene, så lidt af den gamle stil blev bibeholdt. Jeg fandt dog et originalt, som var rigtigt flot med bindingsværk og udskæringer over døren. Det er hotel i dag.

Jeg fik set Sct. Marie kirken, gik langs floden, så et forsvarstårn, som der er bevaret flere af, men selve bymuren er væk.

På hjemvejen af så jeg en ung mand optræde som Michael Jackson, som ellers lader til at være no go efterhånden pga hans pædofilisag. Men han gjorde det nu godt. Jeg fik video optaget, men kan desværre ikke uploade dem.

Jeg fik også en tysk grillpølse, men selv om den ligner en stadionpølse, så er smagen ikke helt rigtigt.

Derefter gik jeg hjem og fik 2 timer på øjet. Jeg sover stadig dårligt om natten, så hvis jeg skulle holde til musikken senere, så var det nødvendigt, og jeg gik da også ud som et lys.





Ved 19-tiden var jeg dernede igen, fordi der skulle komme et tysk rock/pop orkester, der hed MHO.
De spillede fantastisk godt med en kvindelig og mandlig forsanger i det 8 mand store band. Det var dedikeret og intens musik af engelsk og tysk herkomst, og publikum sang med med stort engagement, når det var kendisser. Ligesom når vi hører Kim Larsen eller Shu-bi-du-a.
Mod slutningen fandt jeg ud af, at MHO stod for “Maries Heartbreak Orkester”. En overgang tænkte jeg på, hvorfor der aldrig er tyske bands på Kløften festival hjemme i Haderslev. Kan ikke mindes at de har været med.
Klokken 22.30 lå jeg i min seng. Næste dag vil jeg se museet for Varusslaget. Der hvor Romerriget mistede 3 legioner til germanerne, og dermed opgav at trænge over Rhinen.
Historien går på, at en germansk kriger, Arminius, havde tjent længe i den romerske hær, og han skulle så lede tropperne over Rhinen og ind i det germanske område omkring Teuteburgerskoven.
Men han ledte dem ad små veje ind i en fælde. Man må forestille sig, at de romerske soldater vandrede i rækker gennem skoven på små veje efterfulgt af trosset. De blev så angrebet undervejs.
De romerske soldater er formidable soldater i det åbne land, fordi de kan danne kampformationer, men på en smal skovvej var de forsvarsløse. Alle omkom i de tre dage, slaget varede.
Efter dette besøg kører jeg som tidligere skrevet til Wilhelmshaven, og bagefter tager jeg Færgen over Elben, og forventer at sove sidste nat i Friedrichstadt.

Varusslaget – Marinemuseet – Friedrichsstadt


15.05.2019
Jeg synes, at Nicolai-hotellet har været et af de bedste steder, jeg har boet under hele ferien. Beliggenheden var perfekt placeret i bymidten. Parkering i garage lige nedenunder. Morgenmaden noget af det fineste og pænt sat op. Sød og venlig betjening af personalet. Værelset var ikke prangende, men der var det, der skulle være, inklusiv en flaske vand.
Da jeg var færdig med at skrive dagbog, smuttede jeg afsted mod mit første mål: Varusslaget, ca. 20 km fra Osnabrück.
Varusslaget

Varusslaget fandt sted omkring år 9 efter vor tidsregning. Grunden til at man antager det, er fundet af en stor møntskat, hvor ingen af mønterne var yngre, og man ved, der var nye mønter i romerriget fra år 10 efter kr.f.

En romersk legion bestod af 5.000 – 6.000 mand, og dem var der 3 af. Dertil kom hjælpetropper og tros med alle mulige håndværkere. Så en forsigtig vurdering kan vel være omkring 20.000, der gik til i slaget, som varede over flere dage. Når jeg siger forsigtig, så er det fordi tallene kommer an på, hvilken kilde man læser.
Slaget gik i glemmebogen, men dukkede op i skriftlige kilder omkring 1500 tallet, og efter den tid begyndte man at overveje, hvor det kan have fundet sted, og forskellige placeringer blev der gættet på.

Myten om Arminius som germansk besejrer af romerne, skiftede de sidste århundrede til at han hed Hermann (som er den tyske oversættelse af det latinske Arminius), og det blev brugt i teater og litteratur, hvor Hermann blev en mytologisk figur. Derfor rejste man i 1875 en statue, das Hermann Denkmahl, på det sted i Teuteburgerskoven nord for Osnabrück, hvor man mente slaget havde fundet sted.

Også Hitler og nationalsocialisterne tog myten til sig, fordi den passede ind i deres ariske fortolkning af menneskeheden.

Men hvor fandt det virkeligt sted:
“Gennembruddet kom, da amatørarkæologenTony Clunn i 1987 fandt et større antal romerske mønter og projektiler til slynger. Fundene blev gjort med metaldetektor i et begrænset område ca. 10 km nordøst for Osnabrück, lige nord for et højdedrag kaldet Kalkriese. Clunns fund blev fulgt op med regulære arkæologiske undersøgelser over en årrække forestået af Kulturhistorisk Museum i Osnabrück. Resultaterne er efterhånden blevet meget overbevisende, og et flertal af forskere, som beskæftiger sig med denne periode, har konkluderet, at dette må være valpladsen. Stedet ligger 20 – 30 kilometer nord for Teutoburgerskoven.

I 2001 blev det opført et museum på stedet og rekonstruktioner af de germanske befæstningsmure.” Kilde Wikipedia 2019.
Det var dette, jeg fik set, da jeg kom ud til museet. Men de dele, man finder er små, fordi det må formodes at germanerne havde god tid til at plyndre ligene for brynjer, sværd, udstyr, mm. En ansigtsmaske er det største objekt, så vidt jeg kan se, der er fundet. Det er ingen tvivl om, at med metaldetektorens fremkomst, findes mere og mere, der kan kan kaste lys over forgangne tiders begivenheder.

Noget af det man også fandt var gruber med knogler fra dyr og mennesker blandet sammen. Ikke så mange, og det mener man skyldes at en anden romersk hær 6 år senere fandt stedet og så de ubegavede lig. Dette ifølge en romersk beretning.

Fra tårnet kunne jeg se ud over slagmarken, som var markeret i terrænet, eller rettere en del af slagmarken.
Wilhelmshaven

Derefter gik turen til marinemuseet i Wilhelmshaven.

På grund af Preussens størrelse og beliggenhed havde man ikke brug for en flåde, men senere i slutningen af det 18 årh. og efterhånden som de forskellige hertugdømmer og kongeriger samledes i et Tyskland, og der dermed blev adgang til havet mod vest, opstår ønsket om en flåde. De første år er den meget lille, og fx i krigen 1864 måtte den have hjælp af Østrig, men tabte alligevel slaget ved Helgoland til danskerne.

Man besluttede at oprette en hel ny flådehavn ved Jadebugten syd for Elbens udmunding, og op omkring denne havn voksede byen Wilhelmshaven. Omkring år 1900 gav kejser Wilhelm ordre til, at Tyskland skulle have en flåde, der kunne bestride den engelske, og derfor byggede man det ene store skib efter det andet.

I 1. Verdenskrig mødtes de to flåder så i Jyllandsslaget, og selv om tyskerne tilføjede englænderne store tab, så kom den tyske flåde aldrig mere ud for at møde den engelske. Det betød at den kom til at ligge uvirksom hen mod slutningen af krigen, og kort før krigen sluttede gav man ordre til at flåden skulle sejle ud og møde den engelske i et sidste slag. Det nægtede matroserne og gjorde mytteri, og dette førte til revolution og kejserrigets fald.
Som en konsekvens af krigens afslutning skulle den tyske flåde afleveres til England i Scapa Flow i Skotland. 70 skibe sejlede ind deroppe, og efter nogle dage sænkede de sig selv. Der findes en engelsk hjemmeside, hvor der er undervandsoptagelser af de sunkne skibe.
Skibsmodeller - forrest det berømte Bismarck!

Det meste af historien vidste jeg i forvejen, så der var ikke rigtig noget nyt. Jeg havde håbet på at se en samling af skibsmodeller som i Kiel, men der var kun enkelte.



Udenfor lå nogle enkelte enheder, men ikke nær den størrelse, de havde under de to verdenskrige.





















Klokken var nu blevet så mange, at jeg kørte afsted til Elbfærgen ved Glückstadt, og da jeg senere sad i kø her, kunne jeg godt se, at Friedrichstadt ikke længere gav mening, så det blev Rensborg i stedet. Her landede jeg på Owslag Seehotel, og nåede lige at komme om og spise på en græsk restaurant.














Glædeligt gensyn med Haderslev

16.05.2019
Jeg sov faktisk godt på Seehotel Owschlag lige uden for Rendsburg, så for en gangs skyld uden at vågne flere gange eller drømme om slanger eller tunneller.
Under morgenmaden fik jeg skrevet dagbog. Derefter pakkede jeg og kørte afsted over Schleswig og Flensborg ad den gamle vej, så jeg ikke behøvede at skulle op i fart, så bilen begyndte at larme.

Efter Flensborg tog jeg motorvejen hjem og landede lige over middag, og dermed var min ferie slut til stor glæde for mine familiemedlemmer, der efterhånden havde savnet mig, og jeg dem!

De næste dage skal gå med at få ryddet op, få repareret bilen og ellers komme af med det jetlag, jeg havde følt, jeg havde, de sidste dage. Der har været så mange indtryk.

Jeg har også nået at se bloggen på pc, og til min store overraskelse lå nogle af billederne ned og endda et enkelt stod på hovedet. Det var heller ikke muligt for mig at se uge 1, selv om den stadig eksisterer?

Men planen er, at jeg skal rense dagbogen for fejl og mangler, og så skal den flyttes over I min normale rejseblog, hvor jeg så kan lave opsætningen af billeder ordentlig. Men det bliver ikke lige nu.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar