2019 - Uge 3 - Min europæiske kulturtur - Andalusien/Kursus

Uge 3 adskiller sig på den måde, at jeg efter besøg på Alhambra igen og med lidt shopping, kører til Tolox, hvor jeg skal tilbringe en uge på kursus på det nærliggende Hotel Cerro de Hijar. Et valg jeg traf for at tilbringe lidt tid i selskab med andre danskere på min rejse, hvor jeg ellers ville være alene.

Alhambre og Tolox

22.04.2019

I dag vil jeg her til morgen gøre endnu et forsøg på at komme ind på Alhambra, ellers må det blive en anden gang. Bagefter skal jeg ind i det shoppingcenter, jeg så fra metroen for at se, om jeg kan finde et par træningsbukser, jeg ikke fik købt derhjemme. Jeg troede ikke, det ville være så koldt hernede, og at de derfor ikke var så nødvendige. Bagefter tager jeg til Tolox og indlogerer mig på Hotel Cerro de Hijar, hvor jeg skal tilbringe en uges helseferie. Det bliver dejligt, men mere om det senere.

Desværre blev det heller ikke til billet igen i dag til Alhambra, men der var et område, der var frit tilgængeligt (det lilla), så det var også ok! Jeg gik derind, men det viste sig, at de bygninger, bl.a. museet ikke lige havde åbent om mandagen. Jeg gik som noget af det første ind i souvenirbutikken, hvor jeg købte en café con leche og satte mig ind i et rum med store sofaer, der havde stof af orientalsk oprindelse, så det gav lidt fornemmelse for 1001 nats eventyr.

Derefter gik jeg mig en tur i området, var inde i Charles den V’s palads, hvor det arkæologiske museum, samt kunstmuseet også skulle ligge. Derinde var der en boghandel, hvor jeg købte en bog om muslimerrigets skabelse og forfald i Spanien. Den glæder jeg mig til at læse.

Der kom så to store pladser, hvor jeg tog lidt billeder af udsigten og blomsterne, og jeg kunne godt forestille mig, at de haver jeg ikke havde adgang til var en tak mere spændende.

Så var det jeg begyndte at få øje på kattene. Ikke i starten, men så var der en, så var der to, og så flere, da jeg kom ind på den største af pladserne. Samtidig fik jeg øje på et skilt, som jeg læste, og især det med småt, var interessant. Især ordet punisheble (strafbart), hvis man gjorde noget forkert ved kattene. 

Nu havde jeg fået et fint indtryk af paladset, og kørte derefter ud til et stort indkøbscenter, fordi jeg ville finde et par træningsbukser. Jeg havde kun shorts med.

Jeg fandt et par udmærkede bukser efter at have gået rundt en tid, og havde også fået lidt at spise. Så var tiden kommet til at køre ud til kursusstedet, hvor jeg havde booket et værelse til dagen før kursusstart. Havde bedt om, at hvis det kunne lade sig gøre, måtte det så ikke godt blive det værelse, som jeg skulle være i under kurset. Det blev jeg lovet, så det var fint, for så kunne jeg få ryddet op i bilen, samt overblik over tøjforsyningen. Jeg vidste, at jeg også gerne skulle have noget vasket, hvis det kunne lade sig gøre, og ellers ville jeg gøre det på værelset.

Undervejs til Cerro de Hijar ved byen Tolox, 175 km syd for Granada, kom der mere sol, og langsomt steg temperaturen fra 11 ˚ i Granada til 24˚. Det var ikke så dårligt, og mit humør steg væsentligt, også fordi bjergene og i hele taget landskabet blev smukkere.
Jeg blev også ringet op fra rejseselskabet “Tid til ro”, der ville ønske mig en god tur derned, samt fortælle mig, hvad rejselederen og instruktøren hed, henholdsvis Eva og Charlott. Jeg fortalte, at jeg næsten var derude, og at jeg glædede mig til en uge med vandring, meditation, yoga, god mad og fællesskab, hvorefter hun smuttede. Selv om jeg havde skrevet og fortalt dem, at jeg ville tage afsted 14 dage før, var det vist ikke rigtigt gået op for dem.

De sidste kilometer op til hotellet blev på smalle snørklede veje af ringe beskaffenhed og uden autoværn. Kørte du udover, så faldt du……langt ned. Heldigvis kom der ingen modkørende.
Da jeg kom frem, viste det sig, at jeg alligevel ikke kunne få det samme værelse, så de havde givet mig juniorsuiten for i nat, og så skulle jeg flytte nedenunder i morgen. Det med ombytningen af værelserne gav også en masse rod omkring afregningen for opholdet. Dermed røg mine planer over bord, og jeg tænker om, jeg alligevel ikke skulle køre til Ronda i morgen? Nu må jeg se! 

Cerro de Hijar

Udsigten fra suitens balkon var intet mindre end fremragende, Til den modsatte side var der vinduer, hvorfra man kunne se ned i en lille gård, der så dejlig ud med sine røde blomster på buskene.

Jeg satte mig og nød udsigten en tid fra balkonen, og tog derefter en lur, inden jeg gik ned for at se på omgivelserne, hvor der var en have med tilhørende fin swimmingpool.

Medens jeg gik der, kom 4 kvinder ud og satte sig ved et bord med deres drikkevarer. De talte dansk, lød glade og feststemte, så jeg regnede derfor med, at det var sidste aften for dette hold, inden de skulle hjem. Jeg kunne derfor ikke dy mig for at gå derhen, præsentere mig og give udtryk for, at de lød som om, de havde haft et godt forløb, hvilket de bekræftede og sagde til mig, at det ville jeg ikke fortryde.

Meningen var så, at jeg ville have spist lidt i restauranten, men bestemte mig for at lade være, så holdet kunne få lov at feste i fred. Jeg var egentligt heller ikke sulten, og jeg havde et par boller i tasken, og jeg kunne lave kaffe eller te på værelse, hvor jeg så ville hygge mig resten af aftenen med lidt film og musik!

Kursusperioden

23.04.2019

Resten af mine kursusdeltagere skulle først komme ved 17-tiden, så jeg fordrev tiden indtil da med læsning, både på mit værelse, men også i de perioder, hvor vejret tillod mig at sidde ude ved poolen og nyde udsigten. Jeg spiste boller og drak kaffe på mit værelse, så jeg led ingen nød. Da jeg sad nede i dagligstuen, blev jeg bedt om at tage billeder igen af samme gruppe som igår , og det gjorde jeg ude i den lille gård med de røde buske, som omtalte igår. De var stadigvæk glade, og da de gik ud til deres bus, ønskede de mig et godt ophold og en god ferie. Jeg skulle sende billederne med sms til den ene, som så ville fordele videre.

Min kursusleder, der skulle med dem ind til lufthavnen, hvor hun også skulle hente mit hold, kom også hen og præsenterede sig, og vi aftalte, at når jeg hørte hun kom tilbage og holdet bar deres ting ind, så skulle jeg dukke op og få lidt orientering sammen med dem.

Desværre kunne jeg ikke blive i det samme værelse, men måtte skifte. Jeg var ude af værelset kl. 11, tilbragte tiden i dagligstuen og ejeren Guillermo kom med en kom kaffe til mig og fortalte mig, at når mit nye værelse var klar, ville jeg få besked. Omkring kl. 14 fik jeg nøglen, og jeg blev glædeligt overrasket over det nye værelse. Det var meget mere lyst, og udsigten var smukkere. Rundt om døren hang vinranker, hvorpå de første drueklaser var afsat. Jeg fik tømt bilen og alle ting på nær campingudstyret bragt op på værelset.

Jeg lagde mig derfor op om eftermiddagen op på værelset og tog en lur, indtil jeg hørte deres ankomst, og 5 minutter senere gik jeg ned til dem. 

Vi samledes inde i dagligstuen, eller loungen, som den også blev kaldt til et glas juice og lidt chips. Der blev ikke sagt så meget, andet end at vi spiste kl 19.30, så jeg smuttede op på værelset igen, glad over at jeg trods alt ikke var alene på holdet. Der var også en norsk mand med.

Kl 19.30 mødtes vi i restauranten, hvor vi præsenterede os for hinanden, men navnene blev ikke lige siddende med det samme. Vi var 16 på holdet, dertil rejseleder og instruktør.

Vi fik forklaret, hvordan drikkevarer skulle organiseres, hvorefter vi fordelte os ved 2 borde, og fik præsenteret maden af en af ejerne.

Til forret en salat med gedeost, til hovedret andelår med tilbehør og desserten kan jeg ikke lige komme i tanker om, for der der er gået 2 dage, siden oplevelsen. Men der er en god grund til at hotellet er med i Michelin-guiden, selv om det ingen stjerner har, for maden var intet mindre end fremragende, især andelåret, der blev serveret med en appelsinsauce og grønsagstilbehør. Det er noget af det mest lækre and, jeg nogensinde har smagt. På fuld højde med det, jeg fik i Beijing, da jeg var derovre i 2008.

Bagefter var vi tre, der spillede billard, nordmanden Svend og en af kvinderne, der hed Birthe. Kl 22 forsvandt vi i seng.

Kursusdag 1

24.04.2019

Vi mødtes kl 8 i yogasalen, hvor instruktøren Eva, fortalte kort om, at vi skulle lave mindfull yoga, en blid form for yoga efterfulgt af lidt mindfulness.

Øvelserne var ikke svære, så det gik godt, og hun havde en meget behagelig stemme. Da vi lå og slappede af til en kort kropsscanning til sidst, var jeg tæt på at falde i søvn (vågnede ved jeg brummede), i hvert fald havde jeg en kort drøm, dog uden jeg kunne relatere den til noget.

Derefter var der morgenmad, typisk spansk, som jeg kender det fra andre hoteller hernede: frugt, brød, yoghurt, skinke, ost, juice, kaffe….. meget traditionelt, men rigtigt fint. Det kan variere fra noget helt skrabet morgenmad til en meget stor buffet. Noget af det bedste ved stedet, er at det er friskbagt brød, nogle gange lunt endnu, og derfor meget sprødt og lækkert.

Efter morgenmaden kom den rigtige orienteringsrunde, hvor en af receptionisterne fortalte os om hotellets historie. Faktisk var det bygget i 1992 med det formål, at det skulle være et ungdomsherberg, men det blev det aldrig, og efter få år begyndte det at forfalde og lignede efterhånden en ruin. I 2003 købte 3 venner det med det formål at lave et gourmethotel, og noget af det første var at få installeret vand og el, og det var meget dyrt. Måske var det det, den tidligere ejer ikke fik gjort, fordi vedkommende løb tør for penge. Efter 2 dage vil jeg mene, det er lykkedes ret godt. Ud over gourmetmaden har de også fået lavet en udendørs spa-sektion og en swimmingpool. Så Cerro de Hijar ligner mere og mere en perle, også pga den flotte udsigt.

Derefter blev ugens reviderede program udleveret, ligesom rejselederen Charlott og instruktøren Eva fortalte om dem selv. Begge havde meget forskellig baggrund, den ene stewardesse og den anden landskabsarkitekt, men begge brænder for Tid til Ros koncept: KRON, der står for Kravfrihed, Ro, Omsorg, Natur. Efter det fik vi en rundvisning på området. Resten af dagen var til fri disposition.

Ca. halvdelen af os mødtes til frokost, hvor jeg fik ravioli med indhold af oksehale. Det smagte fint.
Jeg skal lige fortælle, at årsagen til, der mangler billeder, skyldes de har et princip om, at vi helst skal lade mobilerne ligge på værelset, og så tager rejselederen billeder, som vi så efterfølgende kan downloade. Det synes jeg er meget godt!(I denne udgave er billederne medtaget).

Jeg brugte meget af tiden på at læse i Eckhardt Tolles bog: Lev efter Nuets kraft, som jeg selv havde megen glæde af for en del år siden i forbindelse med stress og udbrændthed.

Sent på eftermiddagen mødtes vi til 1 1/2 times introduktion til mindfulness og øvelse heri. Jeg har før gået på kursus i mindfulness, så der var ikke så meget nyt for mig, på nær at Eva gav en forklaring på, hvordan hjernens områder udviklede sig som følge af længere varende mindfulness. Det var meget spændende.

Derefter lavede Eva en kortere øvelse i mindfullness-

Bagefter blev vi sendt til vinsmagning, der foregik i loungen, og som receptionisten Stephanie førte os igennem. Vi smagte en hvidvin og to rødvine fra området. De var af typen Crianza.

Til aftensmad fik vi kyllingespyd med grønsager og vanilleis med æblekage.

Svend og jeg ville igen have spillet billard, men et belgisk ægtepar have okkuperet det, så vi snakkede bare om løst og fast, men især om hjernens udvikling som følge af mindfulness.
Ved 22 tiden gik vi i seng.

Kursusdag 2 - Tolox

25.04.2019

Ligesom den foregående dag startede morgenen med mindfull yoga og den mindfullness øvelse, der hedder kropsscanning. Det var dejligt, og under den sidste øvelse faldt jeg ligesom dagen før i søvn og vågnede ved min snorken. Det er altså fantastisk svært at holde sig vågen, især når nattesøvnen ikke er optimal endnu, da jeg vågnede 3 gange, kl. 2, 4 og 6! Kl. 4 til lyden af kraftigt regnvejr, kl. 6 stod jeg op, badede og gjorde mig klar til yoga. Resten af tiden indtil kl. 8 skrev jeg dagbog.

Kan du finde rørhønen?

Kl. 10.30 stod den på afgang til den nærliggende “hvide by” Tolox. Hvid, fordi alle huse bliver kalket hvide. Et særligt andalusisk kendetegn. Byen har to tusind indbyggere.

Vi mødtes foran hotellet og delte os i 2 grupper. En, den første, der afgik, og hvor vi var 3, kunne snakke og den anden nød stilheden ved at vandre. Vi mødte på vejen ned en observerende rørhøne.

Der var ca. 3 km ned til byen og efter 2/3 af vejen mødtes vi med Stephanie, dagens guide, og da var vi 3 i første gruppe blevet indhentet. Sammen gik vi ned i Tolox.

Det første, der mødte os, var et maleri med et æsel. Guiden fortalte, at hvert år har de en festival for kunstnere, der mødes og maler på byens hvide vægge, og de bedste får lov at blive stående.

En anden ting, der slog mig, og hvor byen adskilte sig fra alle andre byer, jeg har set hidtil i Spanien, var, hvor velholdt alt var. Gader og stræder var fejede, der lå ingen plastik og andet affald og flød, og der stod masser af fine blomsterkrukker over alt. Skønt at se, hvor fint, der blev passet på byen.

Det er også, måske den flotteste, landsbykirke jeg nogensinde har været inde i dernede. Alt var utroligt velholdt og restaureret, og ingen lugt af indelukkethed. Så flot!

På billedet er det deres skytshelgen, patron, San Roche, den gyldne figur, og man kan se på staven og de to muslingeskaller, at han har været på pilgrimstur. Muslingeskallerne var synlige flere steder, men jeg er ikke klar over her og nu, om en af de sydlige pilgrimsruter går forbi Tolox.

På grund af de smalle gader, var det ikke muligt at få et ordentligt billede af kirken ude fra.

Faktisk var kirken optaget i Michelins guide over seværdigheder.

Ved den lejlighed opdagede jeg, at min hjembys, Haderslev, domkirke også var optaget. Det skyldtes de høje vinduer, der er nogle af europas højeste i en murstenskirke.

Efter rundturen i den gamle bydel fik vi lidt tid til at gå rundt på egen hånd, og det benyttede Svend og jeg mig af til at hæve penge ved en kontantautomat, hvorefter vi satte os op på det spisested, hvor vi skulle have frokost, der i øvrigt betyder morgenmad på norsk. Vores frokost er på norsk lunch! Medens vi ventede nød vi et glas øl.

Da vi alle var samlet, blev der sat to kander med øl frem og 2 kander med Sangria, og så blev vi fodret med en masse små tapaslignende eller pinchos lignende retter:

• Ost og røget skinke
• Flutes med marinerede sardiner
• Mixed salat
• Ristede blæksprutter
• Ristet torsk
• Ristet sardin
• Svinekæber i karrysauce
• Kaffe

Alt sammen meget lækkert!

Bagefter tog jeg sammen med Svend og Eva tilbage til hotellet i taxa, hvor vi også havde lidt indkøb med for vores kammerater, og så var det tid for en lur, men inden nåede jeg lige at bestille massage og en tur i spaen sen lørdag aften, så der forhåbentligt kunne kigges stjerner!

Jeg blev så glad, da jeg kom hjem til hotellet, og så at min gode ven Jørgen havde uploadet et billede af min have med alle kirsebærtræerne i blomst. Der er 11, og de vil være afblomstret, når jeg kommer hjem!

Til aftensmaden valgte jeg alligevel at tage billeder denne gang. Vi fik følgende:

Rejer i butterdej!

Kogt torsk med karfoffelmos og grønt!

Cheesecake!

Efter middagen tog Svend og jeg en runde billard, inden vi gik op i seng. Vi skulle tidligt op næste morgen og gå op til en top, hvor vi skulle lave mindfull yoga til solopgangen.

Kursusdag 3 - mindfull akvarelmaling

26.04.2019

Jeg sov gennemført dårligt i nat, fordi jeg var så øm i bagdelen efter nogle yoga øvelser vi havde lavet og turen ned til Tolox. Samtidig var der en hund, der blev ved med at gø, hvad den også fortsatte med gennem hele dagen, så jeg heller ikke om eftermiddagen kunne indhente, hvad jeg manglede.

Derfor kom jeg heller ikke med til en morgenmeditation, som skulle foregå oppe på en bjergtop i solopgangen. Jeg magtede ikke at stå op til det, så jeg valgte at gå til morgenmad kl. 9, hvorefter jeg opholdt mig i haven, fordi vejret er begyndt at arte sig bedre, med at læse i Eckhardt Tolles bog: Lev i nuet, som jeg læste færdig i løbet af dagen.

Ved 15 tiden samledes vi til et foredrag om mindfullness i hverdagen og arbejdslivet. Her tog Eva udgangspunkt i, hvilken gavn man havde, hvis man sørgede for at opholde sig i naturen i en kortere og længere periode hver dag. I det perspektiv gav vinterbadningen god mening, som jeg havde gjort sammen med Jørgen, Ole Peder og nok mest Uffe, fordi badningen havde så god en indvirkning på helbredet. I morgen vil jeg prøve swimmingpoolen, har jeg bestemt! En anden af pointerne var, at man skulle gå fra “ at hvad skal man nå at gøre” til “Hvordan vil jeg ha’ det”, og hun gav nogle eksempler på, hvad man kunne gøre.

Så blev der en pause, hvor jeg læste min bog færdig til en Aporol Spritz, hvorefter vi fik en times tid med mindfull akvarelmaling.

Der er nok ikke gået en stor kunstner tabt i mig. Bedøm det selv, men afstressende var det! 

Efter akvarelmalingen havde vi 1 times pause, hvorefter vi skal hen at have en 5 retters menu, og vinmenu. Det bliver spændende!

Og det blev det.

Vi startede med en appetitvækker. Ost med kvæde gele. Dertil en dessertvin.

La Guita, Manzanilla, Spanien.

Det er en sherry med en lys gylden farve og en frisk og kraftig duft. Smagen er meget tør og sprød. (Kilde)

Selv husker jeg smagen som lidt i retning af Calvados. Den blev serveret kold, og de fleste i selskabet gav udtryk for, at den passede fint til osten. Jeg var ikke så vild med den.

Problemet er, at på sådan en rejse, som jeg er på, er det ikke muligt at huske alle smagsoplevelserne. I fald så, så skulle jeg hele tiden,  sikkert til irritation for mine medrejsende, sidde med en blok og notere ned. Fint nok at have taget billeder. 

Forretten var en canneloni lavet af aubergine og med indhold at spinat. Hvidvinen dertil var behagelig og mild.

Viejo Mundo Verdejo, Tempranillo, Crianza, Ribera del Duero, Spanien.

Halmgul, lys og gennemsigtig. Smag af frugt. Blød og forfriskende. (Kilde)

Der kom to hovedretter. 

Den første var fisk og med samme hvidvin.

Fisken lå på en kompot at rød peber, til dels moset, men smagte meget delikat. Retterne er meget små, men lækre.

Den anden hovedret var stegt and med dertil hørende rødvin.

Delirio, Andalusien, Spanien.

På Vivino hjemmesiden omtales den meget positivt, men jeg husker ikke den som ekstraordinær, mere som en normal bordvin.

Til dessert fik vi det, hvad jeg vil kalde en Pinacolada med sorbets i bunden med dertilhørende hedvin.

Sweet Pedro Ximenez N.V., Malaga, Spanien.

Set over hele aftenen, så var mad og vin meget vellykket. Vinenes karakter findes også i Danmark, og det var ikke sådan, på nær appetizeren, at jeg følte trang til, at netop dem måtte jeg have med hjem. Men derudover vil jeg sige, at vi havde en morsom og stemningsfyldt aften.

Kursusdag 4 - Tolox, massage og mindfullness

27.04.2019

I dag kunne vi sove længe, da morgenyoga var aflyst. De andre skulle ud at vandre, men Svend og jeg meldte fra, jeg fordi jeg ikke kunne gå de 10 km, og Svend, fordi han savnede solcreme, så kl. 10 satte jeg GPS’en til og Svend og jeg kørte ind til Tolox.

Hertil skal jeg så tilføje, at Tolox ikke er en hvilken som helst by. Det er en by med ultrasmalle gader, der samtidig også er meget stejle, og nogle gange skal der lavet et hurtigt venstredrej opad, ligesom man er kommet rundt om et hjørne. Vi ville have været ind på et torv, men det lykkedes os ikke, så vi endte med at parkere på en større vej og gik derfra op i byen, hvor vi undervejs så flere flotte vægmalerier.

Man siger tit, at dansk, svensk og norsk ligner hinanden, men jeg kan mærke, at jeg ofte ikke får kommunikeret rigtigt ud, hvad mine mål er. Fx sagde jeg, at jeg bare ville ind at gå på de små gader, altså trisse rundt, og så regnede jeg med, at vi undervejs fandt et supermarked, hvor Svend kunne købe solcreme og jeg vand, ligesom jeg havde foreslået vi spiste frokost derinde. 

Og vi fik købt vand og solcreme, men det gik op for mig, at Svend ikke havde forstået, at vi skulle spise derinde, fordi på norsk hedder frokost lunch, og frokost på norsk er morgenmad. Jeg havde sat næsen op efter nogle dejlige blæksprutter, men det blev altså til 2 cola i stedet, hvorefter vi igen begyndte at køre hjem.
Men GPS’en havde valgt en vej, hvor jeg hele tiden måtte kringle mig rundt, indtil jeg kom til en vej, der knækkede, hvor jeg simpelt hen ikke kunne få bilen til at være, hvorefter jeg måtte bakke et langt stykke. Derefter fandt vi en anden vej…og kom hjem uden skrammer.

Svend og jeg havde bestilt massage midt på eftermiddagen, og medens jeg ventede, prøvede jeg, om jeg kunne fotografere sommerfugle, men nøjedes med at tage billeder af et udendørs yogahold for mine medrejsende. Jeg er sikker på de nød det meget.

Da det blev min tur, spurgte den trivelige søde andalusiske massør om mine skavanker, og så gik hun ellers i gang, og så skulle jeg hilse og sige, at hun var grundig. Hun behandlede mine skuldre, mine hofter og mine lægge, og jeg følte virkeligt, det hjalp bare så meget, og hvis det gør det, så vil jeg være hende evigt taknemmelig. (I skrivende stund må jeg kostantere at det ikke holdt videre frem.)

Sidst på eftermiddagen fik vi gennemgået forskellige meditationsstillinger, og en meditation med fokus på pauserne mellem indånding og udånding, fordi Eva mente, at det tit var der tankerne indfandt sig. Eva er rigtig god til sine meditationer, for det gik pludselig op for mig, der havde taget mobil med derned, at der ville komme en notifikation om, at jeg skulle huske at få taget min hjertemedicin. Jeg havde godt nok slået mobilen fra, men jeg vidste ikke, om notifikationer fra kalenderen ville overrule funktionen, så de tanker, jeg havde omkring, hvordan jeg skulle sige undskyld give kvajebajer eller det der er værre, formåede hun at få til at gå væk, så jeg bare ville acceptere det, hvis mobilen gav lyd fra sig. Hun er meget dygtig.
At jeg så samtid ignorerede lyden, da køkkenet åbenbart tabte en masse service på gulvet med efterfølgende skrig og skrå, tjener også Eva til ære.

Senere på aftenen, kl. 21.30 skulle Svend og jeg i sauna og i udendørs spabad! Det var dejligt at ligge der og kigge stjerner, selv om vi nu mest kunne se Karlsvognen. Det var meget afslappende, og måske var det derfor, jeg endelig fik en god nattesøvn.

Kursusdag 5 - Vandring og fodbold

28.04.2019

Jeg vågnede op til den smukkeste morgenstund, og når vejret er, som det er nu, har jeg mindre og mindre lyst til at forlade stedet!
Vi startede med yoga og mindfullness, og vanen tro må jeg kæmpe for at holde mig vågen ved sidstnævnte aktivitet. Jeg har i flere dage brokket mig over manglende søvn, fordi der var en hund i nærheden, der gøede 24/7. Men de andre kan høre, når jeg er faldet i søvn, fordi jeg snorker, og i dag affødte det kommentaren, at jeg da vist kunne sove alle steder. Mine medrejsende er meget humoristiske, bestemt, og i dag har de annonceret gin og tonic kl 18.30 inden maden.

Efter morgenmaden skulle der vandres op i bjergene, og jeg havde besluttet, at jeg godt ville gå lidt med, måske motiveret af, at en af kvinderne var blevet skidt tilpas aftenen før, og hun ville også kun gå lidt af vejen, og så kunne vi passende følges. Jeg stoppede dog før hende, men vi aftalte, at vi ville spise vores madpakker kl. 13, hvorefter jeg påbegyndte nedturen.

Da jeg kom op på værelset ringede jeg lige lidt rundt for at høre, hvordan det stod til hjemme i Haderslev. De havde det alle godt, og jeg snakkede også med Jørgen, som fortalte, at han skulle til fodbold med Uffe og Helge på stadion. Jeg regner med, jeg kan streame kampen, ligesom jeg gjorde sidst.

Kampen mellem Sønderjyske og Vejle skulle helst vindes, men Vejle startede ud med velspillende angreb, som Sønderjyske havde svært ved at dæmme op for, hvilket også resulterede i et føringsmål efter et kvarter til Vejle.
Men hen mod halvlegens slutning sker det, der har ramt Vejle før, nemlig straffe og udvisning, fordi bolden blev forhindret i at gå i mål med spillerens hånd, selv om han nok forsøgte at komme ned og bruge hovedet. Straffesparket blev sikkert sat ind, og fra da af skiftede kampen karakter, og endte med en komfortabel 4 – 1 sejr til Sønderjyske, hvilket betød, at holdet var fri af nedrykningsfare og nu kunne spille med om en billet til europæiske fodbold! Det er fint, at jeg kan streame kampene via mit abonnement.

Kl 18.30 mødtes vi ude på plænen til en gin og tonic sammenkomst inden aftensmaden. Efter aftensmaden skulle vi i loungen til optræden i andalusisk stil med en guitar spiller og hans sangerinde. Det er ikke nødvendigvis alt musik man kan lide, og dette her havde jeg det lidt svært med i starten, men så fangede jeg nerven i den og blev jeg grebet af det. 

De var unge, og han var særdeles dygtig på sin guitar, og hun, slank og mørkhåret, iklædt en flot prikket kjole, Hun trådte mere og mere i forgrunden, efterhånden som programmet skred frem. 

Hun startede med at akkompagnere hans guitar med tydelige og faste klap i takt med musikken og små tilråb, hvorefter hun overgik til sang sluttende i, at hun gik frem på gulvet og udførte nogle appelagtige dansetrin, og hun gjorde det på en meget passioneret måde, og jeg forstod og tolkede, at det drejede sig om en stolt kvindes forhold til kærlighed, afvist eller opnået, i sangene. Meget fin optræden. 

Jeg håber, at når Tid til Ros billeder bliver tilgængelige, at jeg kan indsætte et billede af det.

Jeg sov godt den foregående nat, fri for hundens gøen, så jeg tænkte, at det ville jeg nok gøre igen, og faldt hurtigt i søvn.