 |
| A-rosas velkomstmenu på værelset. |
Jeg begyndte at lede, men de fleste af de rejser, jeg fandt interessant, indebar mange vandringer, og da jeg desværre går dårligt, havde jeg ikke lyst til at betale for noget, jeg ikke skulle bruge. En anden ting var, at de var på 7-8 dage, og egentligt ville jeg gerne stadig have lidt af julen derhjemme med. Jeg surfede rundt og ved et tilfælde fandt jeg rejseselskabet Spa Tours, der arrangerede wellnessferie med fleksible dag antal.
Egentligt ville jeg derfor til Italien, men det kunne ikke længere lade sig gøre, da jeg var sent ud, så I stedet foreslog de spa hotellet A-rosa i Travemünde. Det passede mig egentligt fint, for da jeg bor i Sønderjylland, kunne jeg bare sætte mig i bilen og smutte derned, 2½ times kørsel.
Men læs selv om, hvordan det er at holde anderledes jul med selvforkælelse.
Lillejuleaften
23.12.2019Jeg kørte hjemmefra ved 11 tiden og var fremme ved 14-tiden. Det tog lidt længere tid, idet jeg lettede foden på speederen for ikke at stresse på turen. Det gik upåklageligt. Ingen køer, middel trafik, gode veje, og da jeg landede på hotellet var værelset allerede disponibelt en time før. Det passede mig fint, fordi jeg havde en aftale om massage kl 15. Jeg havde altså god tid til at lave check-in, sætte kufferter på værelset, parkere bilen og finde spa-afdelingen for kontrol af mine tider.
A-rosa
Jeg parkerede og gik ind for at se, om jeg kunne få mit værelse Jeg kom ind i et stort rum, der var opdelt af en væg med en kamin. Til højre lå receptionen. Foran kaminen stod en rød sofa i gammelt look, hvor personalet kunne være behjælpelige med at tage selfies.
Bag væggen lå der til venstre en lang bar, i midten borde og stole, for enden en scene, hvor jeg kunne se en kvindelig tjener anrette frugt. Senere ville det blive erstattet med vafler og til sidst ryddet, så der kunne spilles levende musik. Men alt det vidste jeg ikke noget om, da jeg kom ind.
Receptionen udleverede adgangskort til værelset, og en bekræftelse på mine massagetider, og til min store overraskelse var datoændringen ikke rettet, som Spa Tours ellers havde orienteret mig om. Den massage jeg skulle have 1. juledag var ikke blev flyttet til i dag. Receptionisten bad mig om at henvende mig i receptionen ved spa-afdelingen.
På et lille bord ved sofagruppen stod en blomst og en velkomstmenu i form af chokolade og andre gode ting. Det så lækkert ud.
Jeg brugte adgangskortet til at parkere med, og tog de sidste ting med op på værelset. Jeg gik ind ad en sideindgang i den gamle del af hotellet, og undervejs passerede jeg de to restauranter, Buddenbrooks, der har én Michelin stjerne, og den almindelige Wintergarten, hvor jeg skulle spise.
Der lå også en mindre bar i dette område, men det viste sig senere, at alle aktiviteter foregik i den store bar, Marktplatz.
Efter at være sluppet af med det sidste, drog jeg ned i spa afdelingen, hvor de fortalte mig, at ændringen af min massage ikke havde fundet sted, hvilket passede mig udmærket, for jeg ville hellere ud at få noget at spise og så få pakket ud.
Derfor tog jeg bilen op til banegården, hvor jeg havde set, at der lå en bager, hvor man også kunne spise. Jeg parkerede og gik ind og bestilte en cappuccino og to brød med laks og metz (det svarer lidt til tatar, men jeg mener det er svinehak).
Bagefter kørte jeg tilbage til hotellet og fik pakket ud.
Spa afdelingen
Nu var det blevet sidst på eftermiddagen og det var tid til at gå i spa. Jeg klædte mig helt af og tog badekåbe på, og for en gangs skyld var den stor nok. Ved receptionen fik jeg udleveret to håndklæder, og så brugte jeg mit værelseskort til at komme ind.
Vi er sociale mennesker, og jeg er i hvert fald vant til at smile til folk, hilse og snakke, hvis det er ønsket. Men nu erfarede jeg, at jeg var kommet ind i zombieland, for i Tyskland bruger man af hygiejnemæssige årsager ikke badetøj. Man går rundt, som man er skabt fra naturens hånd, evt svøber man lige håndklædet om sig. Alle gik med frosne ansigtsudtryk, matte øjne, og gjorde som om, der ikke var andre på jord. Jeg har prøvet det før, så det ikke at have tøj på, generer mig ikke. Jeg føler mig faktisk mere fri. Naturligvis skal man ikke gå rundt og scanne hinanden op og ned, men et lille smil eller en kommentar...... Nå men ud i det. Jeg prøvede saunaer, dampbade, depitarium, og ikke mindst udenfor i et rundt bad fyldt med saltvand og isnende koldt. Så vinterbadningen bliver genoptaget hernede. Jeg var i 3 gange, og det var lækkert.
Til sidst gik jeg ind svømmehallen, hvor man kunne svømme i saltvand indenfor og gennem en port også svømme udenfor. Så en runde her, så var jeg klar til at gå op og komme i tøjet og ned at spise!
Wintergarten
Wintergarten er en stor sal med køkkenområde i midten. Man kaldet det "showcooking", og man kan således se, kokkene lave maden på stedet. Jeg tror, jeg talte 6 områder, og så var der også en stor buffet med tilbehør. Det er nok det største, jeg har set hidtil på noget hotel, jeg har besøgt.
Jeg fik laks, muslinger, steg, ost og meget mere, og dertil en dejlig rosé. Normalt tager jeg billeder af det, jeg får serveret, men ikke her, men jeg kan blot sige, at det var lækkert. Sagt med andre ord, så var mine forventninger i hvert fald blevet overgået, så hvis resten af opholdet bliver lige så godt, så er jeg mere end tilfreds.
Det eneste men er måske, at jeg skuffede tjeneren, da han ville sætte mærkat på roséen, så jeg kunne gemme den til næste dag Den var desværre tom. Han så næsten skuffet ud!
Markplatz
Da jeg forlod Wintergarten var musikken i gang på Markplatz. Det var gruppen Chipol, 3 mænd og én kvinde, der var i gang, og efter lidt tid erkendte jeg, at den kvindelige forsanger sang på spansk. Det havde jeg ikke forventet. De gjorde det godt, og på et tidspunkt tog hun et barn på 11-12 år op på scenen. Jeg tror det var hendes datter, hvorefter datteren på fineste vis sang sig igennem Halleluja af Leonard Cohen.
Mod slutningen af koncerten og til en julesang, kom datteren igen sammen med sin lillebror på 6-7 år op på scenen. De børn skal nok blive til noget, når de allerede i en ung alder bliver introduceret til showbizz.
Efter koncerten trak værelset og sengen! Første dag på A-rosa var godkendt!
Juleaften
24.12.19I øjeblikket sover jeg ikke så godt. For 10 dage siden faldt jeg og slog mig. Jeg skulle aflevere et brev til en ven, og for at komme hen til ham, måtte jeg træde ind på hans græsplæne. Det var vådt, fyldt med blade og nedenunder smattet, så på et splitsekund røg jeg ned på nogle brosten, der markerede overgangen mellem græsplæne og indkørsel. Jeg slog mig på højre balle, og det gjorde ondt, men jeg tog det som udtryk for den ømhed, der er i starten, og som hurtigt går over.
Men nu er der gået 10 dage, og det er blevet lidt bedre, men de sidste par dage uændret. Dertil er kommet, at en muskel i højre lår er begyndt at krampe, når jeg sover, uanset om jeg strækker eller bøjer benet. Det holder mig så vågen i perioder. Jeg tænker, at det vist er tid at gå til lægen med det, hvad også min massør senere på dagen opfordrede mig til. (Da jeg kom hjem, gik jeg til lægen, som sendte mig til røntgen. Men der var ikke noget brud. Kramperne blev forårsaget af blodansamling, der klemte nerverne. Nu en måned senere er alt normalt igen).
Op kom jeg med nogen sløvhed, fik badet og vandrede ned til morgenmaden. Ved indgangen til Wintergarten stod en tjener, som jeg opgav mit navn til, blev krydset af og fik lov at slippe ind. Min frygt for at der kunne være pladsproblemer viste sig at være ubegrundet. Egentligt troede jeg, hvad jeg har oplevet på andre rejser, at jeg skulle have anvist mit bord, serveret en platte med et udvalg af tilbehør, men her var der bare en stor buffet med alt, hvad hjertet kan begære. Det var jo dejligt.
Især i forbindelse med min Europa rejse tidligere på året, boede jeg på et hav af hoteller, men A-rosa var uden sammenligning det bedste. Friske frugter, stort osteudvalg, varme retter og meget meget mere. Noget af det frisk tilberedt, når man bad om en portion ved kokken.
Kaffen var også rigtig god i forhold til, hvad jeg tidligere havde prøvet. Man snuppede en kande, inden man fandt sit bord. Ikke noget med en kaffemaskine med knapper til diverse former.
Det tog nok lidt længere tid at komme igennem morgenmaden. Det var wellnessophold, jeg havde valgt, så jeg tog gode pauser mellem det, jeg hentede, og gav mig tid til at nyde måltidet.
Bagefter satte jeg mig hen i en gyngestol foran kaminen på Markplatz. Straks stod der en tjener og spurgte, om jeg ville have noget at drikke, men det afstod jeg fra.
Travemündes havnefront
Der var nu tid til en spadseretur langs havnefronten. Jeg havde undersøgt, hvordan mulighederne var for at komme til julegudstjeneste. Men løsningen for mig var midnats gudstjeneste, da jeg skulle have massage til eftermiddagsgudstjenesten. Derfor ville jeg også benyttet lejligheden til at finde en parkeringsplads nær kirken, St. Lorenz.
Havnefronten var dejlig. Den går langs med et sund, der deler Travemünde i to. På den anden side lå en firemastet sejler, Passat, der blev taget ud af drift i 1959 og siden har været en attraktion for Travemünde.
På den modsatte side forretninger, restauranter, caféer, der holdt åbne til hen på dagen, inden de skulle fejre juleaften.
Jeg tog en afstikker op mod kirken, og i den ene gade var der mange p-pladser, så jeg vendte om og gik tilbage. Parkering ville ikke blive et problem, selv om jeg forventede at kirken ville være fyldt.
Der var mennesker på havnefronten, som så ud til at hygge sig gevaldigt. Stemningen var god, og mens jeg gik der, kom et stort skib sejlende til min store overraskelse, men hjemmefra havde jeg fået fortalt, at Travemünde egentligt var Lübecks havn, og da jeg senere kørte hjem til hotellet, kunne jeg se store skibe og kraner på den anden side længere ude i sundet, og der var også skiltning til Scandinavia Kaj.
Selv om jeg havde spist, så fik jeg alligevel lyst til en lille gang suppe, så jeg satte min ind på en restaurant ud mod vandet. Bestilte fiskesuppe og en fadøl. Suppen var dejlig cremet, fyldt med gode ting og velsmagende. Efter at have nydt den gik jeg tilbage til bilen og kørte om mod kirken. Her fandt jeg så en bedre parkeringsplads, endnu tættere på. Så det kunne ikke være bedre.
Tænker at måske skulle der være en oplæsning eller lignende i løbet af eftermiddagen.
Derfra gik jeg hen forbi Wintergarten, og foran indgangen tog jeg et program over A-rosas arrangementer. Bedøm selv!
Programmet kræver lidt tyske forkundskaber, så man skal nok have hørt efter i skolen. Jeg har ingen problemer med tysk, og jeg har også i flere år undervist tyskere i dansk på den lille ø Fehmern. Det var supermarkedsmedarbejdere, der havde brug for dansk for at kunne betjene danske kunder, der kom ned fra Sjælland.
Spa og massage.
Tiden havde nærmet sig kl. 14 og jeg havde aftale om massage kl 16, Ayurveda Pristabhyanga massage, og navnet kunne godt antyde, at der var en lille thailænder, der hoppede rundt på kroppen af mig, som man faktisk godt kan få, men det var faktisk kun ryg- og skuldermassage. Jeg fik i 2017 pacemaker, så alt for hård massage er nok ikke foreneligt med den.
Inden jeg gik i spa-afdelingen startede jeg med at tage en runde i svømmehallen med saltvand. Jeg tog den fulde runde både indendørs og udendørs. Det er faktisk dejligt at svømme udendørs i december. Vandet er opvarmet til 24 grader, så det er ikke koldt at gøre det. På grund af afkølingen udenfor opstår der damp, der om aften giver en diset, nærmest mystisk, stemning. Lidt det samme her om dagen, men ikke så stemningsfuldt.
I spa afdelingen havde jeg læst en oversigt over, hvordan man fik det bedste ud af spaen, og som sidste punkt stod der, at det var godt at gå i spa inden massage, så det gjorde jeg.
Zombierne var der stadigvæk, så jeg gik fra saunaer over til citron- og eukalyptus dambade, afbrudt af kold afkøling i poolen udenfor. Inden jeg hoppede i udenfor, kommenterede jeg lige det kolde vand til en zombie, der sad i nærheden. Det så ud til at vække ham, for han svarede mig.
Kl 16 sad jeg oppe i venterummet til massagen. En sød aldre massør kom og hentede mig, og fik mig anbragt på maven på massagebænken, hvor efter hun hældte varm olie på mig og begyndte med kyndige hænder massagen.
Jeg havde forinden fortalt hende om mit uheld og min pacemaker, og hun sagde, at med den kulør, jeg havde på ballen og benet ville hun ikke massere min krampende muskel, og opfordrede mig til at søge læge.
Det blev en utrolig dejlig massage med masser af olie, så da jeg fik besked på at vende mig om, gled jeg rundt i olien, som både havde indsmurt mig og bænken. Det lo jeg lidt af. Hun fandt mine ømme steder, gav dem lidt ekstra opmærksomhed. Intet under at hun var god til det. Hun havde masseret i 30 år. Det giver vigtig erfaring!
Normalt, når jeg tidligere har fået massage, foregår det med stille musik, beroligende dufte og i tavshed, men her fik vi en masse snak, ikke mindst om Caminoen i Nordspanien, som hun var meget optaget af og gav udtryk for, at hun selv gerne ville til Spanien og vandre den. Jeg fortalte lidt om mine egne oplevelser fra mine 3 caminoer, som er beskrevet andetsteds på min blog.
Efter massagen blev jeg opfordret til at tørre mig lidt og så gå i dampbad. Olien ville trænge dybere ind i kroppen og virke mere helbredende, hvis man gjorde det. Man skulle ikke bruse eller gå i sauna. Så jeg gik i dampbad igen nogen tid og afsluttede med poolen udenfor.
Da jeg kom op på værelset lå der beskeder og videoer til mig fra mine børn, og især nød jeg videoen af mit lille barnebarn, Yrsa, på snart tre. Senere ville der komme flere, hvor hun dansede om juletræet og fik gaver.
Der lå også hilsener fra mine andre børn, søskende, familie og venner, ligesom jeg selv lagde tekst og billeder op i familiens Facebook grupper, så de kunne se, hvordan jeg teede mig hernede. Alt i alt meget hyggeligt.
Bordets glæder
Jeg gik op og tog buffeten i øjensyn. Der var vitello, røget gås, marinerede rejer, kæmperejer, laks, østers, sandart, oksemørbrad, gås, og meget mere, selvfølgelig med lækkert tilbehør. Al ting ad libitum og særdeles velsmagende. Det kræver lidt tyskkundskaber, men billedet viser menuen.
Jeg fik skiver af en frisk oksemørbrad, som kokken anrettede delikat på en tallerken med kartoffelpure, sauce og pynt. Smagen var himmelsk, og jeg kunne sagtens have bedt om en ny portion, men jeg havde intet ønske om at blive overmæt.
Da jeg ville underskrive for øllen, fik jeg at vide, at drikkevarer var frie juleaften.
Alt i alt vil jeg sige, at jeg har svært ved at få armene ned af begejstring. Jeg er overvældet over stedet. Lækker mad, god betjening, fint værelse, gode spa forhold, aktiviteter og musikprogram. Så flot!
Indtil jeg skulle til midnatsgudstjeneste tilbragte jeg tiden på mit værelse. Jeg burde nok være gået ned og have hørt den gruppe, der optrådte, indtil jeg skulle afsted. Men jeg glemte det faktisk, og så var jeg også lidt træt.
Gruppen var godt i gang, da jeg passerede Markplatz for at gå om til bilen. De lød spændende, men man kan ikke altid få det hele med, og i øvrigt ville der være 60'er rock på programmet 1. juledag. Det bliver spændende.
Midnatsgudstjeneste i St. Lorenz
I anledningen af dagens gudstjenester var der opsat juletræ, levende lys i lysekronerne og langs bænkerækkerne. Vi fik udleveret sanghæfter, men i den svage belysning kunne jeg ikke læse, hvad vi skulle synge.
Gudstjenesten blev indledt med et skrækkeligt orgelspil. Jeg var forundret over, at netop ved en midnatsgudstjeneste var der valgt noget tungt barokmusik i stedet for noget mere harmonisk og glædeligt.
Så fulgte oplæsningen af juleevangeliet, Lukas, af den kvindelige kirketjener, afbrudt flere gange af korsang, inden selve præsten kom på og sagde nogle vedkommende ord, og så endelig prædiken, som var ok, hvorefter orglet igen slog tonen an.
Enten var orglet dårligt stemt eller også var kirkens akustik elendig eller også var det galt med begge dele. Flere gange overvejede jeg at udvandre, men jeg blev til den bitre ende.
Jeg kan ikke forstå, at hvis Jesus fødsel skal være et glædesbudskab, hvorfor i alverden præger præsten så ikke hele arrangementet i den retning. Måske er det også forklaringen på, at der ikke var så mange fremmødte. Men når det er sagt, så skal præsten have ros for sin prædiken.
Jeg vendte tilbage til A-rosa og slog mig ned i baren. Det var efter midnat, og musikken var længst ophørt. Hvis jeg havde kendt forløbet af midnatsgudstjenesten, så havde jeg måske valgt anderledes. Men jeg var alligevel glad for min prioritering, for jeg fik på den måde helligholdt julen. Al ting behøver nødvendigvis ikke at være fest og farver.
1. juledag
25.12.2019
Efter morgenmaden gik jeg tilbage til værelse og fortsatte med at skrive dagbog på min bærbare computer. Jeg har ikke nævnt det før, men jeg har en rejseblog, hvor jeg offentliggør mine dagbøger, så andre måske kan have glæde af dem.
Da klokken var 13, stoppede jeg med skriveriet. Det var tid til at gå hen til min næste massage. Jeg havde fået at vide fra igår, at det nok ville være på en anden måde.
Massage
Jeg blev sat ned, skulle fortælle om mine dårligdomme, og blev igen opfordret til at søge læge, når jeg kom hjem. Heldigvis har jeg en tid først i januar til noget andet, så den kan jeg bruge. Massøren fortalte, at hun ville bruge olie, men gøre det ud fra energibanerne i kroppen, og da hun masserede mig, stoppede hun pludselig og anbragte en finger i panden og en anden i hjerteregionen. Sådan! Desværre løftede det mig ikke til et højere niveau!
Vi snakkede heller ikke så meget sammen som den foregående dag, og der blev spillet afslappende musik omkring mig. Til slut fik jeg lov at ligge pakket ind i håndklæder, og lur mig, om ikke jeg var ved at falde i søvn flere gange! Det var virkelig en dejlig oplevelse!
Efter massagen tilbragte jeg 1½ time i dampbad, saunaer, udendørs pool, og det sidste kom jeg efterhånden til at holde meget af. Det kolde gys gør et eller andet ved én, der er vederkvægende. Faktisk var jeg den eneste, der brugte den udendørs pool. Zombierne valgt den lave ved siden af, hvor næsten kun tæerne blev dyppet. Glæder mig til at komme hjem og få genoptaget vinterbadningen.
Nu sidder jeg på værelset og skriver dette. I morgen får jeg næppe tid til det. Tror nok en lille lur er velanbragt inden aftensmaden og musikken!
Glemte at jeg facetimede rundt til mine børn, og det ser ud til, at de alle havde en dejlig juleaften. Bedre kan det ikke være!
Wintergarten igen
Aftensmaden var som forventet samme høje niveau, som de foregående dage. Jeg var gået derned efter luren, afstemt til at når jeg var færdig med at spise, så ville der ikke være så lang tid til 60'er rockorkestret Suzi und die Seniors gik på scenen på Markplatz.
Beatles: Help!
Jeg fandt en god plads og var spændt på, hvordan koncerten blev. Det blev en tur ad Memory Lane. I 1960 var jeg 7 år, og de næste 10 år var jeg hardcore Beatles fan, og jeg mener stadig det var et af verdens bedste orkestre sammen med Rolling Stones, og at al den moderne musik vi hører i dag, står mere eller mindre på ryggen af dem.
Jeg tror det var i 1973 Beatles stoppede med at give koncerter, da publikum skreg så meget, at musikken blev ligegyldig. Ingen hørte efter.
Beach Boys: Surfing USA
Der blev spillet mange kendte numre med Beatles, Rolling Stones, Searchers, Beach Boys for at nævne nogle. Jeg kendte og kunne synge med på mange af numrene, og det, at det var kvalitet, der blev lavet dengang, siger det store antal af coverversioner af de gamle numre, der bliver udgivet i dag.
Searchers: Needles and pins!
For en del år siden udgav Sanne Salomonsen Searchers top hit "When you walk in the room" i en flot udgave, som jeg kan høre igen og igen.
60'er musikken var en god afslutning på juleopholdet. I morgen går det hjemad.
2. juledag
26.12.2019
Jeg sov igen dårligt. Benet driller med sine krampetendenser. Så jeg var mat, da jeg vågnede. Pakkede inden jeg gik ned for morgenmad, og gjorde dagbogen så meget færdig, mens jeg kunne huske, hvad jeg havde oplevet.
Alt i alt en dejlig og mindeværdig måde at fejre julen på, og på intet tidspunkt savnede jeg den hjemlige juleaften, da jeg følte opholdet fyldte savnet af familien godt ud. Jeg vil altid prioritere samværet med min familie, men skulle situationen igen opstå, at jeg skulle fejre jul alene, så tager jeg til A-rosa igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar